Anmeldelser af Victor Badmintonsko
Undervurderede vidundere til dine vrisne fødder
Victor-sko flyver lidt under radaren - og det er synd, for de kombinerer ofte overraskende høj komfort, gennemtænkt pasform og teknologier som VSR-gummisåler og stabilitetssystemer, der får dine ankler til at sukke lettet som efter en god lang pause.
Det er sko til dig, der gerne vil bevæge dig hurtigt – uden at lyde som en samling knækbrød i defensiven.
Hvad tester vi?
-
🧦 Er pasformen god, eller skal du gå den til over tre sæsoner og to knystoperationer?
-
🦶 Får du den støtte, du håbede på – eller bare et nyfødt behov for fysioterapi?
-
🧲 Holder du dig på benene, eller bliver du endnu en "glad amatør" med blå mærker?
Er de pengene værd?
Nogle gange ja. Nogle gange… ikke helt.
Nogle modeller er klare favoritter. Andre ender i skuffen mærket "dem-skal-du-lige-gå-til" – også kendt som: Det, man siger, når man ikke vil indrømme, de gnaver.
Men min opgave er at finde ud af, hvilken sko der passer til hvad og hvem.
Victor-sko. Nogle er små perler. Andre er bare små. jeg har testet dem – og vi siger det højt, når det gør ondt.

Victor S82III NitroLite
Victor S82III NitroLite er til dig, der elsker fart og lethed – og som ikke har noget imod, at dine ankler bærer hele ansvaret. Elegant, effektiv – og lidt ubarmhjertig.

Victor VG2 ACE
Victor VG2 ACE ser godt ud – men spiller skævt. En tung og stram oplevelse, der mangler både støtte og komfort. Designet redder den ikke fra kritik.

Victor C90 Nitrolite
Ligner en million. Føles som en fodmassage. Bevæger sig som en Volvo stationcar. Victor C90 NitroLite er skoen for dig, der vil stå stabilt – og se blændende ud, mens du gør det.

Victor A970 NitroLite A
En ægte allround badmintonsko med lav vægt, god støtte og affjedring, der føles som små fjedre under foden. En fornøjelse – selv i tredje sæt.
