Anmeldelser af Li-Ning Badmintonketchere
En supermagt jeg stadig ikke har testet
Ja ja, jeg ved det.
Li-Ning er en af verdens største badmintonbrands, og alligevel står du her – foran en side, der er lige så tom som min tid til at få testet dem.
Det er ikke med vilje. Jeg har ikke noget imod Kina. Tværtimod – jeg har allerede fået en halvofficiel advarsel fra Præsident Xi om, at hvis ikke jeg snart laver en anmeldelse, ryger der told på mine fjerbolde.
Anmeldelserne skal nok komme. Og når de gør, bliver de ærlige, tekniske og let traumatiserede – præcis som du kan lide dem.
Hvem er Li-Ning?
Li-Ning er kinesisk for "vi mener det alvorligt" - eller også er det ikke. Jeg kan faktisk ikke Kinesisk.
Grundlagt af en olympisk gymnast og kendt for at bygge ketchere, der balancerer high-tech innovation med fysisk ydmygelse, hvis du ikke er klar til opgaven.
De bliver brugt af verdensstjerner og er spækket med forkortelser, teknologi og design, der kan få enhver motionist til at svede bare ved tanken.
Det er ikke udstyr for sjov – men det er heller ikke forbeholdt eliten. Og jeg glæder mig til at finde ud af, om jeg overlever min første test.
